Tølløse Slots Efterskole, 7. oktober 2020
Tølløse Slots Efterskole søger barselsvikar for efterskolelærer til foråret 2021 – medie og matematik
Tølløse Slots Efterskole er en almen efterskole for 10. klasse beliggende i naturskønne omgivelser omkring det smukke Tølløse Slot i Gl. Tølløse. Efterskolen rummer 165 dejlige unge mennesker og en engageret og dygtig medarbejdergruppe. Undervisning og samvær med vores elever er centreret om vores værdigrundlag med fokus på nærvær, dialog og tillid.
I stillingen ligger en forventning om; at du skal have undervisningserfaring eller gerne en læreruddannelse, at du kan undervise på medielinjen, at du kan undervise i matematik og føre et hold til 10. klasses prøven i matematik. Derudover ligger der i stillingen et valghold i brætspil eller andet lign. Du skal således indgå i aften- og weekendvagter og som kontaktlærer. Du skal kunne se dig selv i skolens værdigrundlag og i opgaven med at danne og uddanne de unge mennesker i efterskoleformen. I uge 6 ligger vores årlige skitur som du også skal kunne deltage i.
Barselsvikariatet løber fra og med d. 4. januar 2021 til og med d. 26. juni 2021
Som medielærer skal du kunne undervise i filmoptagelse og redigering, foto og lydproduktion. Du må gerne have kendskab til Final Cut, Photoshop samt lydprogrammer. Du skal have en kreativ tilgang til mediefaget og kunne arbejde dynamisk med egne og elevernes idéer.
På medielinjen har vi et lydstudie. Vi redigerer film og fotos på Mac computere. Du kommer til at samarbejde med dygtige og engagerede kolleger og forventningsfulde elever.
På Tølløse Slots Efterskole har vi et dygtigt og inspirerende lærerkollegium hvor der er højt til loftet. Vi har en efterskole, hvor vi brænder for at løfte vores elever personligt, socialt og fagligt og samarbejdet om denne opgave er varmt.
Yderligere information fås hos forstander Jannik Kildorf på tlf. 61273966 eller på mail jk@slottet.dk. Se også gerne på vores hjemmeside: slottet.dk .
Ansættelsen sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og LC.
Ansættelsesfristen er d. mandag d. 9. november kl. 12.00. Send ansøgning til: tse@slottet.dk