Tilføjet den 28 august 2018 | 07:49Besøg os på efterskolernes dag

...og oplev den helt særlige stemning på Tølløse Slots Efterskole

Søndag den 30. september kl. 13-17 slår vi atter engang dørene op på vores gamle slot, når vi inviterer til åbent hus i anledning af Efterskolernes Dag. Benyt lejligheden til at se vores imponerende omgivelser og til at hilse på alle vores topmotiverede medarbejdere.

Du har samtidig også mulighed for at opleve alle vores linjer er i fuld gang. Vi og vores nuværende elever glæder os til at byde på en dag, hvor du ved selvsyn kan få indblik i noget af det et ophold på Tølløse Slots Efterskole består af.

Vores nuværende elever står klar til at tage dig og din familie med på en rundvisning, så du på den måde kan få en personlig og intim oplevelse af skole og stemning. Efterfølgende står vores lærere klar til en snak om efterskolen og dens mange muligheder.

Tilmelding er ikke nødvendigt - I dukker bare op, så er vi klar til at tage imod jer!

Passer det jer bedre med en rundvisning på et andet tidspunkt, kan I ringe på 59186100 og aftale tid til et besøg, eller I kan kontakte os via mail på tse(at)slottet.dk 

Vi glæder os til at se jer