PULS - Personlig Udvikling & LederSkab

For dig der har lyst og mod til:

  • At tænke nyt, tænke selv og tænke i fællesskab
  • At åbne op for din fantasi
  • At skabe stjernegode idéer, lede og realisere dem i praksis
  • At udfordre dig selv i et trygt fællesskab
  • At løfte armene i vejret og mærke følelsen af at gøre en forskel


Du vil løbende skulle forholde dig til spørgsmålene:

”Hvad er vigtigt for mig?”

”Hvordan holder jeg mig mentalt og fysisk sund og stærk?”

”Hvad kan jeg bidrage med til verden?”

 

På PULS bliver du en del af et stærkt, kreativt og involverende fællesskab. Du kommer til at arbejde 8 timer om ugen med personlig udvikling og lederskab, hvor innovation og iværksætteri er bærende elementer.  I vores linjeuger arbejder vi med at realisere idéerne fx i lokalområdet, i samarbejde med eksperter og andre efterskoleelever.

Igennem arbejdet med bl.a. filosofi, positiv psykologi, fysisk træning (fx crossfit), mindfulness, kommunikation, coaching-redskaber, retorik og projektledelse, får du mulighed for at vokse med ansvaret og opnå kompetencer, som du ikke havde drømt om!

Du vil blive udfordret, men aldrig mere end det stadig er sjovt.

På denne linje får du skærpet din faglighed, øget dine personlige styrkesider samt udviklet dine sociale kompetencer. Tør du lade være?


”If you can dream it, you can do it”

- Walt Disney


“Hvis vi alle prøver at gøre en forskel i vores liv, er der ingen grænser for, hvad vi kan udrette sammen”

- Ulrik Wilbek


”Vi er resultatet af vores tanker”

- Buddha


”Life begins at the end of your comfort zone”

- Neale Donald Walsch