Tilføjet den 1 september 2016 | 01:54Generel uddannelsesvejledning på TSE

Uddannelsesvejledning ved Tølløse Slots Efterskole

 

Uddannelsesvejledningen på Slottet er integreret i den samlede årsplan for efterskoleåret, og er fordelt mellem faglærere, familiegruppelærere og efterskolevejlederen. Fra efterskoleårets start gruppevejledes alle elever i deres kontaktgrupper af efterskolevejlederen. Her orienteres om årsplanen for vejledning til valg af ungdomsuddannelse, og her orienteres om de mulige uddannelsesmuligheder efter efterskoleåret. Vigtige detaljer om valg af ungdomsuddannelse gennemgås, og eleverne angiver deres tanker om mulig videre-uddannelse efter efterskoleåret.

 

Efter den første vejledning gives elevernes uddannelsesønsker videre til familiegruppe-lærerene, som vender dem med eleverne og deres forældre ved elevsamtaler og forældre- møder. Elevernes uddannelsesønsker bliver derefter retningsgivende for den faglige feedback, men også den øvrige parathedsvurdering som eleverne modtager i løbet af efterskoleåret.

 

Det er faglærerne som laver parathedsvurderingerne af eleverne til deres uddannelsesønsker. Parathedsvurderingen er en vurdering af elevens personlige, sociale og faglige kompetencer og forudsætninger for at påbegynde den ønskede ungdomsuddannelse.

 

Den personlige vejledning som udføres af efterskolevejlederen er primært rettet mod de elever som har det største vejledningsbehov. Her prioriteres personlige samtaler med vejlederen højt, ligesom der er en øget kommunikation mellem hjemmet, familiegruppelærere og vejleder.

 

Det er Tølløse Slots Efterskoles mål at alle elever påbegynder en ungdomsuddannelse efter efterskoleopholdet.

 

Vejlederen kontaktes bedst pr. mail for aftaler, og ellers er alle altid velkomne til at slå et smut forbi mit kontor for råd og vejledning – døren er næsten altid åben.

 

Kontaktoplysninger efterskolevejleder, Jannik Kildorf

Email: jannik.kildorf(at)slottet.dk

Telefon: 59186100 lokal 2

 

 Links:

 

www.ug.dk                        www.optagelse.dk

 

De 4 gymnasiale ungdomsuddannelser (link)